Plan for udskiftning af låsesystem i Åhusene
Oprettet 09-11-2021
Hej Alle,
Som tidligere informeret skal alle blokkene i Åhusene have udskiftet låsesystem, da det nuværende låsesystem udgår.
Udskiftningen vil ske i perioden 10 - 27 januar og i blok 7 bliver udskiftningen gennemført fredag d. 21. januar.
Den samlede plan for udskiftning i alle blokkene er vedhæftet i denne mail.
Udskiftningen betyder desværre, at alle låse i indgangsdøren til lejlighederne skal udskiftes og dette kræver, at Låsefirmaet Bonne Låse skal have adgang til hver enkelt lejlighed fredag d. 21. januar.
Laros udsender mere information omkring nødvendig adgang til lejlighederne i begyndelsen af december.
I forbindelse med udskiftningen bliver der udleveret 5 nye låsebrikker til hver lejlighed. Disse nøgler lægges i postkasserne til de enkelte lejligheder d. 16/17 december.
I perioden hvor låsesystemet bliver udskiftet vil beboerne kunne opleve at skulle benytte begge nøgler for at komme ind i p-kælderen, blok 7 og egen lejlighed.
Når alle låse er udskiftet d. 27. januar, kan de gamle nøgler afleveres i postkassen til viceværterne i p-kælderen, så sørger de for bortskaffelse som elektronikaffald.
Venlig hilsen
Jens Ege (Formand for Ejerforeningen)
Bemærk: Denne e-mail kan ikke besvares, brug Ejerforeningens e-mail: Aahusene7@gmail.com, hvis der er spørgsmål eller kommentarer.
Nyhedsoversigt