Varmeregnskab og p-plads

 

Oprettet 03-10-2022

Varmeregnskab

Desværre bliver vores varmeregnskaber forsinket i år. Ista, som står for vores målere og regnskabet, er blevet hacket, og har efterfølgende problemer med at færdiggøre regnskabet. Alle registreringer fra målerne bliver opsamlet, men det er et større arbejde end normalt for Ista at lave regnskaberne. Ista arbejder på højtryk for at løse problemerne, men kan ikke love, hvornår de er klar med regnskaberne. Dermed bliver efterbetaling af for meget eller for lidt indbetalt aconto varme også forsinket.

Problemerne med hacking betyder også, at den enkelte ejer ikke kan følge sit forbrug på Istas online løsning.

 

P-pladsen

En del af planen for omlægningen af p-pladsen i 2023 er at lukke den midterste indkørsel. Vi har nu fået tilladelse fra kommunen til at lukke indkørslen, og dermed kan vi nu afprøve, om vi synes det fungerer efter hensigten. Den midterste indkørsel spærres derfor med midlertidige afspærringer indtil vore p-plads projekt gennemføres. Udover muligheden for at etablere nogle ekstra parkeringsbåse, håber vi også at det giver et bedre flow af trafikken på p-pladsen.

Nedkørslen til garagerne har de senere år været flankeret af store kampesten for at undgå overkørsel af planter og flisekanter ved skråningerne. Det har givet anledning til mange buler og ridser på bilerne. Derfor fjernes stenene. Men kør nu forsigtigt alligevel, så overkørsel af skråningerne undgås.

 

Energiforbug

De fleste er nok efterhånden trætte af at høre om stigende energipriser. Men det rammer desværre også Kløverparken. Vi kan forvente, at foreningens udgift til el fordobles i 2022, og formentlig stiger yderligere. Der er begrænsede muligheder for at spare på elforbruget, som mest går til belysning, vaskerier og ventilation.  Priserne på vaskeriet bliver forhøjet, som tidligere meddelt. Beboerne opfordres til at være opmærksomme på det fælles forbrug af el, f.eks. unødigt lys tændt i kælderlokaler eller opgange. Bestyrelsen overvejer ligeledes om julebelysningen skal springes over i år.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Nyhedsoversigt
Tilmeld dig nyhedsbrevet

Maj, 2024 Kalender

Man
Tir
Ons
Tor
Fre
Lør
Søn
29
30
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
01
02

Offentlige dokumenter

Referater generalforsamling m.v. (8)
Husorden (1)
Energimærke (1)
Andet (3)
Kabel TV mv. (1)

Marker kategori for at se de enkelte dokumenter.
Gå til dokumentarkiv