Opstart af altanprojekt
Oprettet 27-08-2024
Opstart af altanprojekt i næste uge.
Vi er nu kommet til udførselsdelen af denne omgang altanudvidelser.
Tidsplan og byggeplads:
Altan.dk starter med at etablere byggeplads på mandag d. 2/9-2024.
Det betyder, at der kommer til at stå byggematerialer på græsplænerne, og at der bliver inddraget nogle parkeringspladser ved den midterste blok til containere mm.
Der skal laves 10 altaner i denne omgang, og det tager ca. 1 uge pr altan, så vi forventer at være færdige til november.
Det praktiske:
Håndværkerne fra Altan.dk gør selvfølgelig alt hvad de kan for at tage hensyn. For at det hele kommer til at gå så hurtigt og problemfrit som muligt, henstiller vi til, at vi alle hjælper med og vil være forstående for de gener arbejdet må medføre.
Når de gamle brystninger bliver fjernet, vil det larme og støve. Da støvet kan flyve langt, vil vi anbefale, at man tager sine forholdsregler og fx rydder sin altan og holder vinduer og døre lukkede i alle tre blokke.
Til dem der skal have udvidet deres altan, vil Altan.dk informere via en seddel i postkassen nogle dage inden de kommer.
Da der både bliver kørt med truck og arbejdet i højden, bedes du undgå løse børn og hunde.
Har du spørgsmål til dette, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen på kloverparken@hotmail.com
Med venlig hilsen og håbet om et godt forløb
Kløverparkens bestyrelse
Nyhedsoversigt